Bliv Erhvervspilot og få en professionel karriere
Integreret Pilot Uddannelse
Bliv Pilot med Dansk Pilot Uddannelse – Vejen til Din Drømmeuddannelse
Hos Dansk Pilot Uddannelse uddanner vi professionelle piloter til både den Danske og internationale luftfartsindustri. Vi tilbyder den integrerede pilotuddannelse, et fuldtidsstudie, pakket med kompetencegivende elementer, således, at du får den bedst mulige ”rygsæk” med videre i din karriere. Vi er garant for at hele forløbet er nøje planlagt og struktureret for at sikre den bedst mulige uddannelse.
Den integrerede pilotuddannelse har en varighed på cirka. 24 måneder, og under hele forløbet er man berettiget til forhøjet SU. Hos Dansk Pilot Uddannelse foregår den praktiske del af pilotuddannelsen både i fly og simulatorer.
Vi har sammensat uddannelsen således at hver uge bygger flere og flere kompetencer på i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen på nomineret tid. Vores uddannelse er planlagt i trygge rammer og med udgangspunkt i Skandinavien, da vi mener det giver dig det bedste afsæt.
Step 1: Informationsmøde
Step 2: Økonomi
Step 3: Optagelsesprøve
På Dansk Pilot Uddannelse skal du bestå vores optagelsesprøve for at komme i betragtning til at starte på pilotuddannelsen. Din optagelsesprøve består af følgende elementer:
Teoretisk test – Online
Den teoretiske del af optagelsesprøven vurderer din forståelse af grundlæggende emner, der er relevante for luftfart. Dette inkludere:
- Engelsk (luftfartssprog og teknisk forståelse)
- Kognitiv intelligens test
- Personlighedstest – Airline Pilot Profile match
- Psychotechnical KSA & mental Math
Psykologisk Interview
Piloter arbejder under pres og skal kunne træffe hurtige og velovervejede beslutninger. Derfor er det vigtigt at man finder de rigtige profiler blandt ansøgerne. På Dansk Pilot Uddannelse har vi en flyvepsykolog til at vurdere vores ansøger, dette sikre at de kandidater vi får ind, har en høj kvalitet og blandt andet besidder:
- Work load management
- Lederegenskaber
- Problem solving og decision making
- Multitasking og koncentrationsevne
- Kommunikative evner
Interview og motivation
På Dansk Pilot Uddannelse afslutter man optagelsesprøven med et personligt interview med skolens uddannelsesansvarlig, her vurderes din motivation, dine ambitioner og din evne til at arbejde i et team. Her kan du forvente spørgsmål om din baggrund, dine mål og din forståelse for, hvad det vil sige at være pilot.
Step 4: Medical Class 1 undersøgelse
En Medical Class 1 er en helbredsgodkendelse, som kræves for at arbejde som erhvervspilot i henhold til EASA (European Union Aviation Safety Agency) reglerne. Den sikrer, at du som pilot opfylder de fysiske og mentale krav, der stilles til en sikker luftfartsoperation.
Undersøgelsen skal udføres af en godkendt flyvemedicinsk læge (AME – Aviation Medical Examiner) og inkluderer følgende:
- Generel helbredsundersøgelse (højde, vægt, blodtryk, hjerte-kar-sundhed)
- Synstest (herunder farvesyn, synsstyrke og dybdesyn)
- Høretjek (for at sikre, at piloten kan høre radiokommunikation klart)
- Blod- og urinprøver (bl.a. til at teste for diabetes og andre medicinske tilstande)
- Hjertekardiogram (EKG) (vurdering af hjertefunktionen, specielt for ældre piloter)
- Lungefunktionstest (for at sikre korrekt iltoptagelse)
- Neurologisk og psykologisk vurdering (for at sikre mental robusthed)
Efter du har fået udsted en Medical Class 1 skal den fornyes med jævne mellemrum afhængigt af pilotens alder:
- Under 40 år: Fornyelse hvert år
- 40-59 år: Fornyelse hvert år, men med mere omfattende tests fra 50 år
- 60+ år: Fornyelse hver 6. måned
Medical Class 1 er en forudsætning for at kunne blive erhvervspilot. Kravet er egentlig først, at man skal have sit medical inden man går solo første gang, men vi anbefaler altid at man får taget sit medical inden man starter på uddannelsen, da man ellers kan risikere at tabe rigtig mange penge.
Step 5: Din drømmekarriere starter
Du er nu klar til at tage dit livs (måske) største skridt imod at blive erhvervspilot. Glæd dig, det bliver en uddannelse hvis lige du aldrig har prøvet før. Den integrerede pilotuddannelse hos Dansk Pilot Uddannelse er en intensiv og målrettet uddannelse, der kombinerer teoretisk kunnen og praktisk flyvning for at forberede dig til en karriere som professionel pilot. Her er, hvad du kan forvente:
- En struktureret læringsproces – Uddannelsen varer ca. 24 måneder og følger en fastlagt plan, der sikrer en effektiv progression gennem teori og flyvetræning.
- Intensiv teoretisk undervisning – Du vil gennemgå 14 ATPL-fag, herunder bl.a. meteorologi, aerodynamic, navigation osv. med klasseundervisning og eksaminer.
- Praktisk flytræning – Du vil træne i både enmotorede og tomotorede fly samt i avancerede flysimulatorer for at opnå de nødvendige færdigheder.
- Forberedelse til en professionel karriere – Gennem hele uddannelsen præparerer vi dig til en karriere i luftfartsbranchen, og med vores APS MCC-træning får du allernyeste viden og træning ind under neglene. Du lærer desuden samarbejdsprincipperne i et moderne cockpit og vi forbereder dig til de større flytyper, således at du vil kunne gå direkte ind og bestå en optagelsesprøve.
- Adgang til moderne faciliteter – Du får adgang til et professionelt træningsmiljø i centrum af Aarhus, tæt på kollegier, samt på Aarhus Lufthavn. Vores erfarne instruktører kommer med massiv erfaring fra den tunge del af luftfartsindustrien og de står klar til at uddanne dig.
En klar vej til certificering – Efter bestået uddannelse vil du står med et CPL certifikat (Commercial Pilot License) og rettighederne IR/ME (Instrument Rating / Multi Engine). Dette giver dig rettighed til at søge job i luftfartsbranchen i både ind og udland.
Den integrerede uddannelse i faser
Når du starter på den integrerede uddannelse på Dansk Pilot uddannelse, skal du gennemgå 6 faser. Alle faser er nøje tilrettelagt, og vores +25 års erfaring indenfor træning i luftfart, har gjort at du ikke finder uddannelsen mangen til andre steder i Europa. På hver fase har vi optimeret de kompetencer du kommer til at træne på hver lektion du flyver. På faserne har vi bland andet inkorporeret: (da luftfarts begreber er mere sigende på engelske har vi valgt at bruge de engelske begreber nedenfor)
- Two pilot training concept
- Airline Call outs
- OM(B) procedure og flows
- Træning i ”Communication”
- Træning i ”Leadership and Teamwork”
- Træning i ”Decision Making and Problem Solving”
- Træning i ”Flight path Management – Automation”
- Træning i ”Flight path Management – Manual Control”
- Træning i ”Workload Management”
- Træning i ”Application of Procedures”
- Træning i ”Knowledge”
- Træning i ”Situational Awareness”
- UPRT ”Upset Prevention & Recovery træning”
Den unikke sammensætning af vores integrerede pilotuddannelse, gør at du er klar til at gå direkte til interview i luftfartsselskaber efter endt uddannelse. Med vores sammensætning som set ovenfor, kombineret med vores erfarne instruktørkorps, så vil dit niveau efter endt uddannelse, ganske enkelt være højere end det ville være på en normal integreret pilotuddannelse
Din uddannelse i faser:
- Fase 1 – OCC + Basic flyvning og teori
- Fase 2 – Første solo tur og navigation
- Fase 3 – ATPL Teori & SPIC flyvning
- Fase 4 – IFR-flyvning SE & ME
- Fase 5 – UPRT
- Fase 6 – APS MCC
Tag styringen over din fremtid – start din pilotkarriere hos Dansk Pilot Uddannelse i dag!
Velkommen om bord
Ole Moldt Jensen