Oplev førsteklasses træning med vores CBIR uddannelse
CBIR uddannelse
CBIR – Flyv uden vejr begrænsninger
Drømmer du om at udvide dine kompetencer som privatpilot og kunne flyve sikkert – også når vejret viser sig fra sin udfordrende side?
Med en EASA Competency-Based Instrument Rating (CBIR) får du adgang til IFR-flyvning og dermed en helt ny grad af fleksibilitet, sikkerhed og frihed i luften.
Hos Dansk Pilot Uddannelse tilbyder vi en VIP CBIR-uddannelse, skræddersyet til dig med en travl hverdag, som ønsker undervisning på højeste niveau og med maksimal personlig opmærksomhed.
Hvad kræver CBIR-uddannelsen?
CBIR-uddannelsen består af en kombination af teori og praktisk træning. Du begynder med den teoretiske del, som er normeret til 80 timer, hvorefter du går til eksamen i følgende fag:
- Air Law – Regler og procedurer for IFR-flyvning, herunder lufttrafikbestemmelser, rettigheder og begrænsninger
- Aircraft General Knowledge – Instrumentation – Udstyr og instrumenter anvendt ved IFR-flyvning, inklusive navigations- og flyveinstrumenter
- Flight Planning & Monitoring – Planlægning af IFR-flyvninger, brændstofberegning, alternates, performance og operationelle overvejelser
- Meteorology – Vejrfænomener af særlig relevans for IFR, herunder ising, torden, frontsystemer og vindforhold i højden
- Human Performance & Limitations – Menneskelige faktorer i IFR-operationer, herunder træthed, stress og arbejdsbelastning
- Radio Navigation – Teoretisk forståelse af radionavigationshjælpemidler såsom VOR, NDB, ILS, GNSS og RNP
- Communication – IFR-radiokommunikation, fraseologi og procedurer
Teorien kan gennemføres som distance learning, hvilket reducerer det fysiske teoriundervisningsbehov til 10 timer.
Samtidig med den teoretiske del påbegynder du den praktiske flyvetræning, så du får omsat teorien til praktisk forståelse og erfaring med IFR-operationer.
Flyvningen tilpasses dit tempo, og du skal som minimum gennemføre 40 timers IFR-flyvning med vores instruktører.
Bor du i udlandet, kan den teoretiske del af uddannelsen gennemføres som onlineundervisning. Alternativt kan vi planlægge et intensivt forløb hos os på skolen.
Den praktiske flyvetræning foregår som udgangspunkt fra Aarhus Lufthavn, men hvis du har andre ønsker, tager vi gerne en dialog om mulighederne.
Gennem hele uddannelsen arbejder vi målrettet på at udvikle dine kompetencer, så du står stærkest muligt, når du skal ud på dine egne flyveeventyr. Sikkerhed er vores højeste prioritet, og vi går aldrig på kompromis.
Hvis du ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.